HYPE COMMUNITY

OM

OM MIG

Jeg hedder Luise og står bag HYPE Community.

HYPE er skabt ud fra en anden tilgang til ADHD, end den de fleste arbejder med: mindre fokus på strategier og mere arbejde med nervesystemet gennem ADHD-venlig meditation og breathwork.

Jeg er uddannet lærer med erfaring fra både det almene og specialpædagogiske område og certificeret NADA-behandler (øreakupunktur). Samtidig er jeg selv sen-diagnosticeret med ADHD, hvilket betyder, at jeg både arbejder fagligt og personligt med det, jeg underviser i.

Når jeg ikke laver kurser, hyperfokuserer jeg på linoleumstryk og strik. Jeg er gift med Mikkel, mor til Alma og August og Vesterbroer i hjertet - så meget, at mit største impulskøb var et hus i provinsen, som jeg flyttede fra igen efter et år.

OM VEJEN TIL HYPE

En anden tilgang til ADHD: færre kognitive strategier og mere arbejde med nervesystemet.

Min drivkraft for at arbejde med meditation og en holistisk tilgang til ADHD udspringer af min egen historie.

I 2021 ramte jeg muren med stress. De strategier, jeg blev anbefalet, gjorde kun mit tankemylder værre. I desperation gav jeg meditation en chance. Det føltes ikke naturligt, men jeg opdagede hurtigt, at det i sin enkelhed handlede om at vende tilbage til åndedrættet, igen og igen.

Senere begyndte jeg at arbejde med breathwork. Hvor meditation hjalp mig med at observere mit sind, gav breathwork mig en direkte vej til at regulere mit nervesystem. For første gang oplevede jeg, at jeg aktivt kunne påvirke min energi - geare ned ogskabe fokus.

Da jeg senere blev diagnosticeret med ADHD, stod det klart for mig, hvorfor det virkede: Min hjerne havde ikke brug for flere strategier. Den havde brug for regulering. I dag er meditation og breathwork fundamentet i mit arbejde med kvinder med ADHD.

SLOW COMMUNITY

Slow Community er udsprunget af HYPE med fokus på regulering af nervesystemet for en bredere målgruppe.

Hvor HYPE har fokus på kvinder med ADHD, bygger Slow Community på de samme principper: at regulering af nervesystemet påvirker konkrete symptomer og belastninger i både krop og psyke - men i en bredere målgruppe.

Når reguleringen øges, falder intensiteten i mange af de gener, der ellers fylder hverdagen. Det gælder også ved tilstande, hvor nervesystemet spiller en central rolle, som f.eks. fibromyalgi, Sklerose eller epilepsi.

Når vi arbejder med regulering af nervesystemet, påvirker det konkrete symptomer og belastninger i kroppen.

Et presset nervesystem kan komme til udtryk som uro, smerter, søvnforstyrrelser, spændinger eller udmattelse. I Slow Community arbejder vi, Luise og Maria, med meditation, breathwork, øreakupunktur og kranio sakral-behandling, der styrker kroppens evne til at finde regulering og stabilitet.

Udgangspunktet er det samme som i HYPE: vi arbejder ikke kun med tankerne, men med kroppen som indgang til forandring.

MARIA

Maria er uddannet lærer med 16 års erfaring fra både almen- og specialområdet og arbejder i dag med kropslige metoder til regulering af nervesystemet.

Hun er certificeret øreakupunktør og kraniosakral terapeut og har gennem egen erfaring med stress opbygget en dyb forståelse for, hvordan kroppen kan bruges som indgang til ro og stabilitet.

I sit arbejde har Maria udviklet en særlig tilgang inden for kranio sakral terapi, som støtter mennesker med ADHD i at finde regulering gennem kroppen.

Maria er desuden RAP-certificeret og arbejder med en rolig, kropsbaseret tilgang, hvor regulering af nervesystemet er udgangspunktet for arbejdet.

Maria har klinikken, Løvendahl Terapi i Hvidovre.

GRATIS AFKLARINGSSAMTALE

Hvis du er nysgerrig på HYPE's kurser eller retreat, er du altid velkommen til at booke en gratis 15 minutter lang afklaringssamtale.

© 2026 Luise Brix

KONTAKT

[email protected]

CVR 44721007

POLITIKKER