ADHD er en, som de fleste ved, enforkortelse for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det betyder, at man kan have udfordringer med at fastholde opmærksomheden og en tendens til hyperaktivitet og impulsivitet. Men ADHD er langt mere end det.

ADHD er en neuropsykiatrisk diagnose, men forstås i stigende grad som en anderledes måde, hjernen regulerer opmærksomhed, energi og nervesystem på.
En ADHD-hjerne har sværere ved at filtrere indtryk, hvilket betyder, at mange signaler og sanseindtryk opleves på samme tid. Det kan føles som at stå uden filter i en verden med konstant støj, hvor man skal bruge ekstra energi på at sortere, prioritere og skabe overblik.
Neurologisk hænger ADHD blandt andet sammen med reguleringen af signalstofferne dopamin og noradrenalin. De spiller en central rolle for motivation, opmærksomhed, impulskontrol og evnen til at skifte fokus.
Når balancen i disse systemer er påvirket, kommer nervesystemet lettere i alarmberedskab. Det betyder, at det er ofte er i ubalance, og at den aktive del af det er mere aktivt hos personer med ADHD.
Når kravene i livet bliver større, kommer ADHD-hjernen ofte på overarbejde, og derfor bliver mange ADHD-træk ofte tydeligere i skolealderen og senere i voksenlivet.
ADHD ser forskelligt ud fra person til person - både hos børn og voksne og også mellem kønnene. Hos piger og kvinder spiller hormoner en særlig rolle. Når østrogenniveauet falder, påvirkes dopaminsystemet, hvilket forstærker ADHD-symptomer og gør reguleringen af energi og følelser mere krævende.
- Charlotte Branner, Kvinde kend din ADHD
Forståelsen af ADHD har ændret sig markant de seneste år - især når det gælder piger, kvinder og de mere indadvendte former for ADHD.
Tidligere blev ADHD ofte forstået som en “drenge-diagnose” og var i mange år kendt under betegnelser som DAMP.
I dag ved vi, at ADHD ikke er kønsbestemt, og at hyperaktivitet ikke altid er synlig udefra. ADHD kan nemlig komme til udtryk på mange forskellige måder.
Nogle bruger betegnelsen ADD om mennesker, der har ADHD-symptomer uden tydelig fysisk hyperaktivitet. Forsker og psykiater Lotta Borg Skoglund, der har specialiseret sig i piger og kvinder med ADHD, peger på, at mindre udadvendt hyperaktivitet ikke nødvendigvis betyder, at H’et mangler. Hyperaktiviteten kan nemlig vise sig som indre uro, tankemylder, rastløshed eller konstant mental aktivitet fremfor fysisk uro.
ADHD handler derfor ikke kun om det, man kan se udefra, men også om det, der foregår indeni. For mange betyder det et nervesystem, der arbejder på højtryk, og som kræver ekstra energi at regulere i en hverdag med mange indtryk og krav.
Det indadvendte H er hyperaktivitet, der primært foregår inde i hovedet. Det kan gøre det svært for omverdenen at opdage, og derfor bliver mange med et indadvendt H først udredt sent i livet.
At have et indadvendt H kan føles som at have en syvsporet motorvej i hovedet, hvor parallelle tanker kører konstant.
Det udadvendte H viser sig som kropslig uro og rastløshed – en mere synlig form for hyperaktivitet. Den er lettere for omgivelserne at få øje på, og derfor bliver mennesker med denne form for H ofte udredt allerede i barndommen.
- Charlotte Jokumsen, psykiater med speciale i kvinder og ADHD


- Lotta Borg, psykiater og forsker med speciale i kvinder og ADHD
Hvis du er nysgerrig på HYPE's kurser eller retreat, er du altid velkommen til at booke en gratis 15 minutter lang afklaringssamtale.
