

Når man bliver udredt for ADHD, får man pludselig svar på, hvorfor man har gentaget de samme mønstre igen og igen. Hvorfor man har kæmpet de samme kampe uden at vinde dem.
Men når denne Aha-oplevelse har lagt sig, melder alle spørgsmålene sig.
Hvad er næste skridt? Hvordan arbejder jeg overhovedet med min ADHD?
De fleste tyer til de klassiske strategier, der anbefales. Skemaer og strukturværktøjer. Men de fleste oplever også, at de sjældent kan holde det.
Hvorfor?
Fordi de ikke starter med det, der er den grundlæggende udfordring: nemlig et overaktivt nervesystem. Når man ikke starter med fundamentet, har man intet at bygge strategierne og strukturværktøjerne på.

ADHD-breathwork er guidede online-sessioner for dig, der vil i gang med breathwork eller har brug for støtte til at komme i gang igen.
Du deltager hjemmefra og bliver guidet gennem hele sessionen.
Øvelserne er tilrettelagt ADHD-venligt, og du behøver ingen erfaring for at være med.

Der frigives store mængder dopamin, når man laver ophold i vejrtrækningen, som man gør under Breathwork.
Under breathwork har hjernen en konkret opgave: træk vejret på en bestemt måde.
Det alarmberedskab, der hurtigt tændes i ADHD-hjernen, får en pause
Det, at det påvirker ens ro nu og her, har en stor betydning for ADHD-hjernen.
Tankerne må gerne stikke af, men det bliver hele tiden trukket tilbage til et fokus på vejrtrækningen.
Mange sen-diagnosticerede bruger meget energi på at kompensere, holde sammen på sig selv for at få hverdagen til at fungere.
Når jeg afholder 1.1 ADHD-vejledningen, arbejder vi med at forstå din ADHD, fordi forståelse skaber accept.
Vi arbejder med at lære at skabe ro ved hjælp konkrete kropslige øvelser. Samtalen tager udgangspunkt i det, der fylder hos dig lige nu. Det er derfor ikke en one-size-fits-all-model.
Jeg er læreruddannet med erfaring fra både almen- og specialområdet og har bl.a. undervist unge med autisme og ADHD i meditation.
Derudover er jeg certificeret NADA-behandler og har gennem 10 år opbygget en stor viden om ADHD.
Jeg har stiftet HYPE Community, hvor jeg tilbyder 1:1 ADHD-vejledning, retreats, online breathwork, kurser i meditation og breathwork.
Sammen med min makker, Maria, har jeg samtidig SLOW community, hvor laver vi afholder kurser om at hjælpe neurodivergente medarbejdere.
På sociale medier deler jeg viden om ADHD med mere end 24.000 følgere.

Når du har ADHD, sorterer hjernen ofte ikke indtryk og sanseinformationer fra på samme måde som hos andre. Det betyder, at du suger det hele til sig.
Selvom du ikke altid registrerer det, sætter det sig som uro og spædninger i kroppen og tankemylder i dit hoved. Det er en sneboldseffekt, der skaber endnu mere uro og aktivitet.
Derfor er det yderst vigtigt, at du som menneske med ADHD lærer, hvordan du kan slukke for den indre og ydre uro.
Hos HYPE mener vi, at alle mennesker med ADHD har ret til konkrete redskaber til at skabe mere ro i kroppen og nervesystemet.
Derfor har vi onlinekurser, som hjælper dig - når du har tid og uden at koste en formue.


Her får du gratis redskaber til at få ro på nervesystemet og dermed din ADHD. Små enkle øvelser, du kan tage i brug med det samme.

Indtil for få år siden, har fagfolk og forskere stort set kun haft deres fokus på de tre kernesymptomer, der er nemme at spotte ift. ADHD; nemlig uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
Men det er et snævert syn på en meget kompleks hjerne. ADHD påvirker nemlig langt mere end koncentration og uro - og mange går gennem livet uden at forstå, hvorfor de konstant er pressede, overstimulerede eller føler, at de kæmper med alt fra job til relationer og parforhold.
