HYPE community

ADHD

Det usynlige net...

ADHD er en forkortelse for Attention, Deficit, Hyperactivity Disorder, som betyder, at man har udfordringer med at fastholde opmærksomheden og en tendens til hyperaktivitet og impulsivitet. Når man udredes for ADHD, bliver diagnosen stillet på baggrund af en vurdering af, om disse kernesymptomer er tilstede, og hvilke udfordringer det giver. Det er naturligvis en forenklet måde at anskue ADHD på. Derfor undersøger man i disse år mulighederne for at udvikle en mere nuanceret test.

ADHD er andet og mere end ovenstående træk. Det er et net af usynlige snubletråde. ADHD kan udvikle sig gennem livet. Når ens verden bliver mere kompleks, kan ADHD-hjernen blive tilsvarende udfordret. Det er bl.a. derfor vi ser ADHD-træk hos børn bliver mere synlige, når de rammer skolealderen. 

Det er vigtigt, at vi er bevidste om, at ADHD kan variere meget fra person til person både hos børn og voksne, men også mellem kønnene. ADHD-træk hos piger i teenagealderen og kvinder er påvirket af deres hormonelle cyklus. Når østrogenniveauet daler, falder dopaminniveauet og ADHD-symptomene forværres.

Nogle beskriver ADHD som en reguleringsforstyrrelse, fordi et fællestræk ofte er, at det er svært ved at regulere tanker, følelser og energi. 

Du kan læse mere om ADHD-snubletrådene nedenfor.

KEND DIT H

Viden om ADHD har som de fleste andre synlige og usynlige handicaps udviklet sig over tid i takt med mere forskning på området og en øget viden om hjernens udvikling.

Fra at være en “drenge-diagnose” med betegnelsen DAMP, er det i løbet af årene blevet almenkendt, at dette usynlige handicap ikke er kønsbestemt og heller ikke forudsætter, at man er hyperaktiv men kan komme til udtryk på forskellige måder.

Mange benytter betegnelsen ADD om mennesker med symptomer på ADHD, men hvor hyperaktivitet ikke er udpræget tydelig. Mange fagfolk som f.eks. den svenske læge Lotta Borg Skoglund, der har specialiceret sig i piger og kvinder med ADHD, mener, at mindre hyperaktivitet udadtil ikke nødvendigvis udelukker, at der er et H, men blot, at H’et vender “indad”.

DET INDADVENDTE H

Det indadvendte H er hyperaktivitet, der foregår inde i hovedet. Dette kan gøre det svært for omverdenen at få øje på. Derfor bliver mange med et indadvendt H ofte udredt sent i livet. At have et indadvendt H kan være som at have en syv-sporet motorvej inde i hovedet, hvilket vil sige, at der kører parallelle tanker konstant. 

DET UDADVENDTE H

Det udadvendte H kommer til udtryk i form af kropslig uro og rastløshed, altså en ydre hyperaktivitet. Det udadvendte H er nemmere for omverdenen at få øje på, og det sker derfor oftere, at mennesker med denne form for H udredes i løbet af barndommen.

0
%
af voksne med ADHD
står uden for arbejdsmarked
0
%
af 18-årige med ADHD er ikke i gang med en ungdomsuddannelse
0
%
eller mindre med ADHD har en videregående uddannelse
0
%
af unge med ADHD mellem 15-24 år står uden for job og uddannelse

HISTORISK SET

En funktionsnedsættelse, en psykisk lidelse, et usynligt handicap, en udviklingsforstyrrelse, en reguleringsforstyrrelse eller en neurodivergens? Kært barn har som bekendt mange navne – sådan er det også med ADHD.

Når vi ser ADHD som en sygdom, glemmer vi ofte mennesket bag. Vi glemmer, at her er et menneske med potientiale og kompetencer. Mange børn oplever allerede i skolen, at forkerthedsfølelsen trænger ind under huden. Den er farlig, for den er svær at komme af med igen. I vores tid og i vores del af verden, kan man have en fornemmelse af, at ens hjerne er “fejlkodet”. Vi lever i et komplekst samfund, hvor vi skal kunne det hele, hele tiden. Det harmonerer dårligt med de fleste hjerner men især med ADHD-hjernen, fordi den er designet anderledes. Den er specialiceret indenfor nogle områder, der for 7000 år siden havde et evolutionært formål.

Trods den åbenlyse mangel på kilder, er man overbevist om, at de neurodivergente hjerner (som f.eks. ADHD og autisme) havde en vigtig funktion for vores forfædres overlevelse. 

Evnen til at hyperfokusere indebærer bl.a., at man kan lukke ned for sin krops behov over længere tid. Det er smart, når der skal jages byttedyr i flere timer. På samme måde havde søvnløshed sandsynligvis den livsvigtige funktion at sikre flokkens overlevelse, når mørket faldt på og sabeltigerne stod i kø. Ser vi på den autistiske hjerne, havde det formentlig stor værdi, at nogle var i stand til at huske store mængder information om specifikke planter, dyr, steder ect.

De her hjerner har ikke ændret sig ret meget siden dengang, men det har det samfund, de hjerner lever i. 

Balance

Ro

Kontrol

AT ACCEPTERE SIN ADHD

At få diagnosen ADHD kan være en lettelse og en sorg. En lettelse, fordi der var en grund til de mange gange, man har løbet panden mod muren, og en sorg, fordi man kunne have skånet sig selv og andre for en masse.

Accept er en proces, og den kan føles ensom. 

Derfor er netværksgruppen og den ugentlige sparringssamtale en del af vores onlineforløb. Her møder du et fællesskab og en forståelse, der kan give dig det, du har brug for for at acceptere din ADHD.  

Kropsfornemmelse

Mange med ADHD kommer til at ignorere deres krop. Der bruges så meget mental energi, at kroppen bliver sekundær. Man kan derfor let komme til at døje med fysiske skavanker, fordi kroppens signaler overhøres. Kroppen og psyken reagerer på hinanden. 

Hukommelse

ADHD-hjernen er udfordret på korttidshukommelsen, der har til formål at fastholde og håndtere den information, der er nødvendig for at udføre en opgave. Samtidig tager hjernen meget information ind, der skal sorteres i, hvilket er energikrævende. 

Tankemylder

ADHD-hjernens overaktivitet kan medvirke til tankemylder. Det kan opleves som om, hjernen hele tiden finder problemer, den må løse. Når noget løses, udløses der nemlig dopamin, hvilket hjernen mangler. Derfor er det ret normalt, at man tænker i problemer og kan opleve sin tankegang som negativ.

Følelsesregulering

Man er begyndt at referere til ADHD som en reguleringsforstyrrelse. Et af de områder, der kan være svære for ADHD-hjernen at regulere, er følelseslivet. Man oplever måske, at man reagerer meget impulsivt på sine følelser eller, at man har svært ved at lade konflikter eller svære tanker ligge. 

Overempati

Mange med ADHD er sensible overfor følelser og stemninger. De mærker instinktivt, hvordan andre har det, hvilket kan gøre det svært at skille andres følelser fra egne. 

RSD

 

Rejection Sensitive Dysphoria – Oversensitivitet overfor afvisninger 

Et begreb, der beskriver ekstrem følsomhed overfor afvisninger, kritik, drilleri. Det konflikter med den stærke indre kritiker, mange med ADHD er udstyret med.

Overtænkning

ADHD-hjernen har brug for pauser men kan have svært ved at holde dem. Derfor har mange med ADHD en tendens til at overtænke og overanalysere alt. Det er meget psykisk energikrævende. 

Energi

ADHD-hjernens naturlige regulering af energi er udfordret. Man kan opleve, at man har for meget energi, der skaber rastløshed eller, at man har for lidt, og dermed hurtigt løber tør for den energi man har.

Hyperfokus

Hyperfokus er en tilstand, hvor man er så fokuseret på en opgave, man finder interessant, at man glemmer alt omkring sig inklusiv sine egne fysiske og psykiske behov.

People pleaser

Det er normalt, at man som menneske med ADHD sætter andres behov før egne og siger ja til for meget som et led i at opnå andres anerkendelse. Det er en overlevelsesstrategi, fordi vi alle grundlæggende ved, at det er farligt ikke at være i flok. 

Maskering

Maskering sker ofte ubevidst og er en overlevelsesstrategi, hvor man forsøger at skjule sine vanskeligheder for at leve op til omverdenens krav og forventninger. Det er hårdt og energikrævende og kan medvirke til udbrændthed.

Forkerthed

En af de ting, der går igen hos mennesker med ADHD, er følelsen af at være forkert. Tidligt i livet lærer vi, at der er nogle ting, vi skal leve op til for at opnå omverdenens accept. Når vi har svært ved det, skaber det en dyb forkerthedsfølelse, som mange med ADHD kæmper med langt ind i voksenlivet.